Totalentreprenør: Opført i fagentrepriser under ledelse af Citybyg
Bygherre: Citybyg
Byggestart: 2007
Færdigt: 2008
DYBBØLGADE 24:
Lyse familieboliger i Sønderborg
På den anden side af Redstedgade i hjertet af Sønderborg står Citybyg bag endnu en ejendom med 18 familieboliger med tre eller fire værelser.
Arkitekturen tager lige som i Dybbølsgade 22 udgangspunkt i det historiske islæt i Sønderborg med en flot facade med hvide vandskurede vægge og kontrastfulde røde tagtegl. Lejlighederne har udgang til egen balkon mod Dybbølsgade eller Redstedgade samt en stor gennemgående altangang på gårdsiden.
Til ejendommen hører også en fælles gård med god plads til parkering samt et grønt havemiljø med opholdsfaciliteter omkranset af bøgetræer og grønne hække.